Peder Klausen Holst

Hvis du går ind på kirkegården fra østlågen ved Forsamlingshusets parkeringsplads, støder du ret hurtigt på et noget specielt gravsted med et højt granitmonument.

Kraftige brosten danner et gitterværk på jorden i hele det store gravsteds længde, og sådan har det faktisk set ud siden 1954, hvor den sidst afdøde er begravet.

I kirkegårdens protokol fremgår det, at ejeren er Peder Klausen Holst, og han blev begravet der i september 1954.

Det særlige ved gravstedet er, at der er indgået aftale om, at kirken skal bevare og vedligeholde gravstedet i 100 år – altså indtil år 2056.

Familiens tilhørsforhold til sognet er for længst gået i glemmebogen, men i den gamle kirkegårdsprotokol ligger en sirlig brun konvolut med forskellige breve, tegninger og korrespondance mellem en landsretssagfører Busk i Vejen og menighedsrådet ang en eksecutor fra USA.

Ved hjælp af kirkebøger og forskellige amerikanske dokumenter, som nu kan søges frem via internettet, har vi kunnet finde de overordnede punkter i Peder Klausen Holst`s liv.

Han blev født på Hygummark i 1865. Hans forældre hed Peder Jepsen Holst og Marie Hansdatter, og de er også begravet i gravstedet – sammen med deres datter Kirstine, som forblev ugift. Faderen står anført som skrædder og husmand, og vi går ud fra, at den lille ejendom, som de drev, senere blev nedlagt.

I 1882 kan vi se, at Peder har søgt om tilladelse til at udvandre til Danmark. Vi skal jo lige huske på, at Hygum sogn dengang var under tysk herredømme og relativt fattigt, så han har nok søgt nordpå for at finde arbejde, og som så mange andre unge: et bedre liv.

Der foreligger lister over alle, der rejste ind i USA dengang. Og i 1888 kan vi se, at han fik indrejsetilladelse, nu som 23 årig.

År 1900 figurerer hans navn igen i det amerikanske system. Han har søgt om pas for at kunne rejse midlertidigt ud af staterne, sandsynligvis fordi han gerne ville hjem på besøg. Han skriver i ansøgningen fra d. 30. juni: ”Jeg ankom med dampskib til USA fra Hamborg d. 15. juli 1888, og jeg har boet 12 år uafbrudt ved Chicago i delstaten Illinois. D. 25. okt. 1894 fik jeg amerikansk statsborgerskab, og jeg arbejder som maskinarbejder. Jeg ønsker at rejse ud midlertidig, og vender tilbage i oktober 1900.”

I 1930 finder vi igen hans navn. Denne gang i i forbindelse med en amerikansk folketælling, nu i delstaten Wisconsin. En hvid, ugift mand, 64 år ejer af en ”general store”, som vel nærmest kan oversættes med en købmandsbutik.

Både i 1938 og 1948 har han været hjemme på besøg. I 1939 dør hans ugifte storesøster, og han bliver nu ejer af gravstedet.

Den sidste tid

I 1950 er han også hjemme på besøg, nu som 85-årig, og der sker noget, som vi ikke kender til, men han kommer i hvert fald ikke tilbage til Wisconsin igen, for han dør på Brørup sygehus d. 15. sep 1954 og bliver begravet på Hygum kirkegård d. 21. sep.

Hans sidste adresse var en postbox i Pittsville, Wisconsin, og på dødsattesten fremgår det, at boets midler, som åbenbart stadig befinder sig i Wisconsin, skal varetages af sagfører H. Busk i Vejen.

Det forklarer de mange breve, vi her på kirkegården har liggende fra H. Busk.

Det er desværre ikke lykkes at finde Peders testamente, men der foreligger en del referencer til det i brevene, for han har tydeligvis ønsket, at gravstedet skulle bevares for evigt. Det strider jo imod den danske folkekirkes gravtraditioner, og sagen har været helt oppe i kirkeministeriet og vende. Man endte med et kompromis, der lød på 100 år, og i feb. 1956 modtog menighedsrådet en check på 610,38 dollars. Det blev omregnet til 4220 kr.  - Som en lille sidebemærkning  kan vi da lige nævne, at det i 2025 ville koste lidt over 2000 kr/år at få gravstedet passet😊

Derudover havde han også specielle ønsker til køb af gravmonument, og de gamle sten med hans forældres og søsters navne blev også fornyet ved samme lejlighed.

I et brev fra H. Busk til menighedsrådet i 1956 hedder det: ”Som de måske ved, havde afdøde bestemt, at hans gravmonument skulle koste 5-6000 kr. For at undgå de sædvanlige rædsler, som man kunne risikere at få for de penge, hvis man holdt sig til et traditionelt stenmonument, blev der rettet henvendelse til en af vore yngre, dygtige billedhuggere, fru Sigrid Lütken, som havde fået meget fin omtale på flere udstillinger, men, som alle unge billedhuggere, ikke havde meget arbejde. Hun har nu lavet et granitmonument over et høstmotiv, og et fotografi af det vedlægges. Det skal på en kunstudstilling i København, inden det afleveres.”

Senere i brevet fremgår det: ”Monumentet er i øvrigt udformet med henblik på, at det, hvis kirkegården eller gravstedet engang nedlægges, kan anbringes i et lille anlæg, bypark eller lign., hvis dette til sin tid ønskes, og der bliver derfor ikke nogen inskription på selve monumentet”

Derefter har man henvendt sig til en havearkitekt fra Søborg, som ud fra fotografier fra kirkegården har tegnet en plan, bl. a. med gitterværket i brosten og en del specielle planter.

Vi læser mellem linjerne på den næste tids brevveksling, at det åbenbart har haltet en del med vedligeholdelsen af planterne på gravstedet efterhånden som årene går….!

I et brev til menighedsrådet fra H. Busk i 1959 hedder det: ”Som de muligvis husker, blev den gamle dansk-amerikaner Holst for nogle år siden begravet i Sdr Hygum, og i forbindelse med anlægning af hans gravsted aftaltes det, at dette skulle vedligeholdes ved menighedsrådets foranstaltning. Ved en besigtigelse af dette fornylig, kunne det imidlertid se ud til, at de pågældende planter ikke er særligt egnede på den meget sandede og magre jord….        Det ville glæde mig meget, hvis gravstedet fremover måtte blive holdt på en sådan måde, at det var i overensstemmelse med afdødes ønsker om en smuk plet, idet bestemmelserne om gravstedet var noget af det mest udførlige i hans testamente.”

Vi skal alligevel helt frem til 1974, før der foreligger et nyt forslag til beplantning af P.K. Holst`s gravsted. Denne gang fra havearkitekt Arne Knudsen i Gram.

Det består af et par blomstrende buske og mange enebær og lyng. Om det forslag nogensinde er blevet fulgt, ved vi ikke, men der står stadig to høje enebær forrest i gravstedet, som vi for år tilbage skar ned, men ellers har gravstedet set ud, som det gør nu de sidste 20 år. Hvert år til pinse og på Holst´s fødselsdag d. 27. sep. sætter vi en buket blomster ved hans gravsten. Det er en bestilling, som rækker helt tilbage til aftalen fra 1956, men vi tænker, at pengene (de 600 dollars), der dengang blev sat ind på menighedsrådets konto, nok er brugt….! Så vi plukker en buket af kirkegårdens egne blomster og sætter derind, samtidig med at vi sender en venlig tanke til en Hygum borger, som kun boede 17 år i sognet, men som alligevel helt til sin død bevarede sin tilknytning til stedet her.

Marts 2025

Karen Marie Mortensen og Lisbet Hansen.